At gå alene fra hovedindgangen på Fuglsangcentret i Fredericia til bybus 8's stoppested ved Søndermarksvej/Fuglsangvej og retur til centret

Du må ikke gå længere ud. Du skal blive inde mod venstre. Du har for meget fart på. Så har du ikke kontrol. Du havde ikke en skid fornemmelse, hvor du var henne. Den svævede mere op i himlen, end den havde en forbindelse til jorden. Det kan jeg se, den måde du holder på. Man skal have fat sådan, så styrer du med hele hånden.

At gå alene fra Fuglsangcentret til gratis bybus 8-stopsted ved Søndermarksvej i Fredericia. Forrest Henrik Olsen, som er helt blind. Bagved med det skarpe blik, Helle Jensen, som er svagseende.

Er du klar?

Ja, jeg er klar.

Hvad skal vi lille have?

Jamen, vi vil bare starte her ved døren.

Ja, vi starter her ved døren. Så står vi ved døren og ved firkanten.

Så går jeg til venstre.

Så går du til venstre, ja.

Og følger ledelinjen, som går lidt mod højre.

Ja, så drejer den nu. Den drejer. Der var lige et hus.

Du skal ikke have for meget fart på.

Du skal have det lidt mindre roligt. Kom her. Jeg holder lidt på, fordi så lærer du ikke noget.

Nej, her har man nemlig huset på venstre hånd. Kan høre huset ender. Fortsætter ligefrem. Følger ledelinjen. Med stokken i sporet. Det går lidt ned ad bakke. Her kommer firkanten. Og her er der en kant ude til venstre. Her stopper jeg op og går over på den anden side af vejen.

Lige præcis. Du skal løbe med højre.

Nå ja.

Du går for meget til venstre.

Det er enig. Ja, tilbage.

Hvad har du her?

Jeg har ledelinjen. Nej, jeg har firkanten her.

Lige præcis. Du må ikke gå længere ud. Du skal blive inde mod venstre, fordi du går for langt ud. Du har for meget fart på. Så kan du ikke styre. Så har du ikke kontrol.

Så tager jeg den lige over vejen igen.

Det kan du gøre, når du er sikker.

Så går jeg lige frem. Der.

Du drejer for hurtigt.

Skal jeg herhen til? Jeg skal ned ad bakken så.

Lige præcis. Nu har du lavet linjen.

Så skal jeg til venstre. Og har venstrefodet. På ledelinjen i venstre side af cykel- og gangstien. Ja, nu går jeg herude ved græskanten.

Og du går stadigvæk på ledelinjen med den ene fod.

Den er bredere end sandalen. Er lang?

Ja, ja.

Når du havde for meget fart på.

Ja, du havde for meget fart på. Men hvis man er vant til det, så gør man det.

Men det er jo rent nok, når man indøver det, så skal man jo tage det mere roligt.

Fordi du ved ikke, hvornår du skal. Der kan man have lidt mere fart på, når man går lige ud.

Men alligevel skal man være koncentreret.

Lige præcis.

Svært, jeg er ved at komme op ad bakken nu. Den havde jeg faktisk glemt. Jeg har nu venstrefod. Faktisk i venstre del af ledelinjen.

Nu kommer vi så under træerne, hvor vejen drejer lidt. Og det gør den her også. Der er skulpturen. Skal du se den?

Åh, ja, det vil jeg godt. Nå, her er den.

Nej, her er den ikke.

Nå, det var et træ. Skulpturen, som forestiller en fisker, er skabt af den blinde billedhugger O. Kaufmann.

Nu ser vi ham bagfra. Han er også forfra.

Han er da ret høj, ikke?

Der er et par tænder her.

Ja. Det skulle mere end en mands højde.

Ja, men det står også på en sokkel.

Er det en hat, han har på heroppe foroven?

Ja, det er det. Der er et par sokkel, fordi den er lidt i stykker, hvor vi står, for det kunne godt slå tæerne. Der er en benesko på os.

Fanden har han den anden arm henne.

Ja.

Der er den ene.

Og den anden her. Der er armen den der. Ja.

Det kan jeg da godt se. Var der også sko på? Ja.

Ja. Okay.

Så skal vi tilbage igen. Så er jeg ved at lede lige nu.

Så slipper jeg.

Han står faktisk lige efter træet. Ja. Det var det, jeg troede faktisk, der var. Fiskeren.

Det er fiskeren, den der. Så skal du finde firkanten. Du går for langt ud herovre.

Går jeg for langt ud?

Det er svært at mærke den her firkant.

Ja, det er den godt nok.

Det er meget svært. Men du skal sørge for at holde den indenben på ledlinjen. Så tager du et lille skridt frem.

Ja.

Lille skridt. Kan du mærke forskellen på kanten og firkanten?

Den er godt nok svær at mærke.

Ja. Det er her, du skal være opmærksom. Og nu ligger der også ret meget.

Men er der noget her?

Når du står på ledelinjen her, så tager vi et skridt frem. Nu kan du mærke grillerne. Nu kan du ikke mærke rillerne.

Nej.

Det er det, du skal tage ind i dig. Nu holder rillerne op, nu holder ledelinjen op. Nu er jeg på firkanten.

Skal jeg lige prøve at gå lidt tilbage igen?

Det er så svært med alt det her, der ligger her.

Så tager jeg lige lidt længere tilbage. Hertil, Helle, der ender træerne.

Det der er fint. Og ikke for meget fart på.

Nej.

Husk at have foden på ledelinjen. Du har ikke foden på ledelinjen. Der ramte du den. Nu går du for langt. Kunne du mærke det?

Jeg var sgu ikke koncentreret nok. Der har vi ledelinjen.

Lige præcis. Tag et lille skridt frem. Og et lille. Og så får du sådan en ledelinje. Kan du mærke det?

Det kan jeg godt nu, ja.

Hvad skal vi så?

Så skal jeg til højre.

Lige præcis. Og det er der, hvor du så skal tænke dig til, at næste firkant kommer. Ja.

Er der ikke et ordentligt kendemærke?

Nej, det er der ikke. Men du har... Der er ikke et ordentligt kendemærke. Det er en af de ting.

Der har vi ledelinjen.

Og jo, der er firkanter her på den. Ja. Vent lige sådan. Nu stiller du dig her midt på. Lidt mere midt på. Der er firkanterne.

Hvad sker der, hvis jeg går for langt?

Så går du ned til enden. Nå. Men det er det, du, når du mærker, og det er derfor, det er vigtigt, det er utrolig vigtigt, du må ikke gå for, du skal hele tiden sørge for, at du hele tiden følger den ene fod, den ene på ledelinjen. For det er det, du har brug for, fordi du kan ikke mærke forskel her. Det eneste, du kan mærke forskel, og det er den her firkant, der den her ledelinje, den holder op. Den har ikke den der markant riller. Og når man så kommer ud på den her, så stopper du. Og man skal ikke have for meget fart, når man er ved at nærme mig. Fordi så går du for langt. Fordi her på den anden side, hvor jeg står, der har vi jo ledlinjen. Ude på den, kan du mærke? Den har den her bueagtige mærke. Jo, hvis du står sidelæns. Kan du mærke den nu?

Der kan jeg godt mærke den.

Lige præcis. Det er det. Men vi rykker lige et skridt til siden, til højre. Hvad forsvandt?

Det gjorde firkanten.

Nej, det gjorde ledlinjen, som vi står på, som vi kan mærke ved, at den har den her rille, når du mærker med stokken. For eksempel, nu har du ikke nogen ledelinje der.

Nej.

Bakker vi lidt, så har du den der firkant. Ja. Men går vi herhen, så prøver du at markere med. Nu vender vi lige om, så du bedre kan. Så markerer du med. Nu står vi på. Kan du mærke?

Det giver jeg godt.

Ja. Lige præcis det er det, du skal bruge. Det er det, du skal have med. Ej, du har den her rillede fornemmelse. Og den holder op, når vi kommer til de her firkanter.

Skal jeg tage den en gang til for at prøve en snud?

Lige præcis. Du går tilbage og bliver stående. Og pas på, at man ikke holder for meget ind. Du skal stadigvæk have følge med snoren. Og så lad være med at få meget pres på, til den sidder på ryggraden.

Ja.

Du skal gerne kunne have sådan, at du har stokken på ledlinjen også.

Ja.

For det er der, du har brug for at forme kagen. Hvis du ligesom, i stedet for at holde sådan på sangen, ligesom du har den lidt mere, så du kan have den lidt mere, så du har følgingen. Her på den her måde, i stedet for at du har den herude, du skal have den her.

Nej, herude.

Her kan du mærke korskalen. Ja, det kan jeg godt. Så har du hakket her i forledelinjen. Ja. Fordi du har den herude.

Så rammer jeg jo ikke den.

Så rammer du ikke en skid.

Nej.

Du skal have den her lidt skråt mod højre. Venstre hedder det. Undskyld, jeg har omvendt.

Jamen, det er rigtigt mod venstre.

Ja, mod venstre.

Nu har jeg.

I stedet for at du holder sådan, så måske du holder sådan her på den. Og så har du bedre. Kan du mærke det?

Ja.

Du kan bedre styre den.

Kan du mærke det?

For det der med, at du har indenom her, så har du ikke en skid styring, fordi så. Hvordan?

Tror du, det er bedre hele?

Det er op til dig. Det er kun mit forslag.

Jamen, jeg tror, det er rigtigt. Nu prøver jeg lige en gang til, ikke så langt fra. Hvis nu jeg gør. Følger den her.

Kunne du mærke forskellen, da du gik over?

Ja, det kunne jeg godt.

Så kunne du bare se.

Når den følger. Prøv lige at tage den en gang til. Undskyld, hvis jeg er dum hele.

Nej, det er noget, der skal ind på den måde.

Og det er bedre, du har fat hernede, så kort, for ellers bliver den for langt heroppefra. Så hernede, andet led.

Det styrer stokken bedre. Og så står han på svingen, så bare har han den til at køre hen over jorden. Der kom den omvendt. Kunne du mærke det? Ja.

Den skal bare køre i sporet på det ene.

Lige præcis. Og så er det, vi skal til højre.

Fordi hvis du kunne støre den svært side til side, ikke?

Lige præcis. Så har du ikke den følgning. Nej.

Må jeg tage den en gang til?

Jeg har ikke skidt forstand på mobilitet.

Jo, du har fandme. Går du forstand på mobilitet?

Jo, jeg har aldrig lært det.

Men du ved, kunne du se, hvad der var galt? Så har jeg den nemlig her, Helle.

Og så skiftede den. Kunne du mærke det?

Det kunne jeg godt nu, ja.

Kunne du mærke det?

Ja.

Fedt.

Jeg tager den lige ind.

Det er lige fandme stående. Ja.

Jeg er da kommet i syd.

Det var da det, der kommer nogen, der gerne vil forbi. Kom, nu kan du starte. Ja.

Det skal fandme sidde der.

Kunne du mærke forskellen?

Ja, der var knopperne.

Kan du se? Der kom den. Fordi du holder bedre på den nu.

Ja, fordi jeg holder længere nede.

Ja, lige præcis. Du slinger ikke med den, som du gjorde før.

Nej, fordi hvis du holder heroppe hele tiden, når du kommer, så er du svært ved at styre.

Lige præcis. Og det var der, du gik og slinger med den. For ligesom at ramme, hvis du var nogle ting, du ville ramme. Kunne man ikke? Og nu får du ledlinjen der.

Og knopperne.

Ja, dem så. Og så skal man ikke komme for langt. Man skal lige huske, om man skal kunne dreje heraf.

Jo, og det kan man så her.

Ja, så drejer vi. Og så står du lidt til venstre. Så har du lavet lidt mere til venstre. Næsten ind i busken.

Det var faktisk en god måde at gøre det på.

Kommer du for langt ud, den drejer for hurtigt og for hurtigt, så har du ikke følgningen. Nej. Man skal lige huske, at den lige drejer en lille smule, og man skal ikke have for meget fart på, før man er helt sikker. Så er du inde i så langt, og så er du udenom.

Hele den er meget bedre at holde hernede.

Lige præcis.

For så rammer du cyklen.

Så ved du, at du skal dreje en lille smule til højre, og så en lille smule til venstre. Venstre, så har du firkanten og ledelinjen.

Den her.

Så har du stykket her. Så er der lidt.

Og så er der.

Lige præcis.

Undskyld, Helle, vi må tale om så mange gange.

Nej, fordi det skal fandme ind med skærer, Henrik.

Ja.

Det kan ikke bare gøres på én gang. Det skal fandme sidde fast inde i. Man skal forstå det.

Men det her må du jo sparke ind med spader. Ja.

Men du er vant til at gøre. Du tænker ikke. Du vader ud, fordi du har bare fart på. Og fedt, fedt, fedt. Det hjælper bare ikke noget, hvis du skal bruge den. Man skal lige have tempoet ned, fordi du kan ikke koncentrere dig. Du har ikke følgning med ledelinjen. Fordi lige pludselig drejer den, og så går du bare længere ud til en eller anden side. Og det er forkert. Man skal lige tænke på, at den kører ikke lige ud hele vejen. Jo, en del af den. Men ikke her, fordi der svinger sten en lille smule. Så det er dermed, man skal lige tænke sig om, og man skal lige føle det lidt.

Det var en god idé, du kom med at ryge hånden længere ned ad stokken.

Ja.

Og så lade den køre i ledeligheden.

Ja, fordi. Fordi det hjælper ikke det her.

Nej.

Det hjælper ikke, og det er det du gør. Fordi du har ikke ordentlig fat.

Hvordan kunne du se det?

Det kan jeg se ved den måde du holder på. Det giver ikke nogen mening. Fordi man skal have fat sådan som man har fat. Ligesom jeg har fat, fordi så har du styr med hånden. Så styrer du ikke heroppe i hånden eller i hænderne. Så styrer du med hele hånden.

Så det er faktisk forkert at have fat heroppe, ikke?

Hvis man kan det, så er det jo fint nok. Men det er stadigvæk det der med, at man skal holde sig, så man bedst synes, man har styring over stokken.

Lad os lige se. Nu vil jeg gøre sådan der. Så giver det større udsving. Hvis jeg gør sådan her, rykker hånden længere ned.

Så er der lidt mindre udsving på bunden, men så har du også bedre, når den kører hernede. Fordi det er her, du skal køre den. Det er ikke heroppe. Og du skal holde de her fem fingre, dem har du her ovenpå her, og så har du tommelfingeren hernede. Ligesom når du holder på din skæg, har jeg lagt mærke til. Sådan skal du også holde på den her.

Nå, sådan her holder jeg da på skenen.

Ja, men du skal ligesom have alle, ikke den der ud af strid, du skal have den hernede. Ja.

Så dækker man også mere af sig selv, gør man ikke?

Jo, og nu kan jeg så se, at du skal have en lille mulighed der heroppe, fordi du skulle kunne ramme. Men det er sådan lidt den der trick, du skal have. Selv skal finde ud af. Men det er påmærket, når jeg nu holder på den. Jeg har pegefingeren på den ene og tommelfingeren på den anden, men jeg har ligesom hænderne lukket her. Så har jeg den lukket. Så styrer jeg med det her. Jeg styrer heroppe i håndledet. Jeg styrer ikke med to fingre. Jeg styrer med hele hånden. Sådan ligesom. Du gør den her bevægelse, ikke?

Jo.

Det er ligesom du har tommelfinger og pegefinger lige på hver sin side.

Ja, lige på den her side.

Og så krammer du lidt rundt, ligesom du lukker hånden. Sådan her.

Ja.

Lukker du hånden, sådan så du ligesom har følge med den her og med den her. Men stadigvæk lukket hånd. Men når du har gjort det længe nok, så får du ligesom du bruger heroppe i hånden, i stedet for at du har den. Og så styrer du kun med to fingre. Det har ingen mening.

Så dækker jeg også bedre mig selv, når jeg gør det på den her måde.

Lige præcis. Du skal bare krydse hånden mere rundt. Så har du bedre til, at du kan. Fordi så styrer du ikke med hernede, så styrer du armen, men selve i den her. Forstår du det?

Ja, i selve håndledet.

Hold kæft, for jeg er en god lærermester.

Ja, det er du.

Nej, jeg har aldrig nogensinde fået mobilitet. Jeg kan bare se det forkert.

Hvordan fanden kan du se det?

Ja, det ved jeg heller ikke, men det kan jeg heller ikke. Jeg kan se det forkert, fordi du har ikke følgning med, hvad du laver.

Nej, og det har jeg jo ikke tænkt over.

Nej. Gamle vaner. Ja. De skal brydes.

Ja, de skal vise op.

Ja. Gamle vaner skal brydes.

Fanden det.

Og det er jo. Sådan er det.

Og når man sådan tænker over det. Så tror jeg nok, at de på rejsen så sagde, at vi skulle holde fat sådan her. Og så er de nok gjort.

Man skal ligesom have den her hånd lukket, ligesom du holder på noget. Ligesom en pose, man holder indenunder. Faktisk ligesom du holder på en pose, du bærer hjem fra fødselsdagen, hvor du har rundt om håndtaget, og så ligesom tommelfinger. I stedet for at sætte den ovenpå, så skal den ligge lidt på siden. Lige præcis. Der er den hjemme.

Det skal lige indøves.

Så er den hjemme. Du skal bare tænke på, at du skal bære en pose hjem med masser af varer, ligesom i går. Så har du den. Du havde bare ikke nogen følging med den stak, fordi du havde ikke en skid fornemmelse, hvor du var henne. Den svævede mere op i himlen, den havde en forbindelse til jorden.

Og det var det, jeg ikke lå mærke til, den gjorde.

Det var det. Sådan sagde jeg, at den kom ud. Sådan er det. Det var godt set.

Ja, så sådan er det.

Men skal vi.

Skal vi tage den der rådning lige en gang til? Så jeg bruger den nye version.

Ja, det kan vi godt. Så prøver vi at få op til omkring rådning, og så går du tilbage igen, hvis det er det. Ja, det kan vi godt.

Hvis det ikke gør noget.

Nej, det gør ikke noget. Uanset hvor meget vi. Du skal kunne gå den her usikkerhed. Du skal brænde på den her usikkerhed. Den skal du ikke have. Du skal have fornemmelsen af, at nu sidder den der. Og så sidder den der.

Det er også mere, så man ikke virker usikker over for folk.

Og så bruger du den herfra. Ja. Og ledlinjen er her.

Den er her, ja.

Og så drejer du, og så holder du lidt længere til højre, og så ramler du ind i lige præcis. Der har du.

Nej, der var cykelfanger her.

Det er den, du skal ramme, for til ved du, du er på rette fod.

Ja.

Og så går vi ind, og så holder du til højre, så du har den. Og det er her, Henrik. Det er her, du skal tænke. Det er her, den svinger. Og når du går den anden vej, det er der, du skal tænke, at du ikke skal have så meget. Du skal have det lidt, fordi du har følgningen. Lige præcis, det går.

Jeg kan godt mærke, at det er en ny måde, jeg skal til at vende mig til.

Lige præcis. Men den giver en fed fornemmelse, fordi nu har du styringen. Samtidig med at du går. Og så kommer firkanten.

Kunne du mærke det?

Så kommer det bare et stykke. Og så kommer der en firkant. Og så skal vi til venstre.

Venstre, ja.

Venstre.

Det var mig, der ville til højre.

Ja, men det hjælper ikke noget. Og her slår den også en. En bue. Man skal prøve at høre, om den ikke kan fjerne noget af alt det lort hernede, fordi det er virkelig svært at gå her.

Ja, det er det. Altså lige at ramme de der firkanter.

Ja, men også fordi der ligger så meget lort. Så vender vi om, når vi kommer forbi. Så vender vi om herhen ved hamvandet. Så vender du om. Du kom for langt ud.

Ja, det ved jeg godt.

Ja, det ved jeg godt. Der. Hold! Kunne du mærke det?

Ja, her er firkanten.

Du skal hele tiden mærke på, at den der ledelinje, den kører ikke nede i riller. Hold kæft, alle! Om igen, undskyld. Mobilstokken, den kører nede i det her riller, du har. Kører du frem? Kunne du mærke, at der ikke er nogen riller her? Og hvis man er lidt usikker, så svinger man den lidt, så kan du mærke det. Bakker. Så svinger vi den lidt. Kan du mærke forskellen?

Ja, det kan jeg godt.

Lige der, du skal lige... Måske lige sådan lidt, før du tænker, er jeg ved at være ved enden eller ej, så svinger jeg den lige en lille smule, og så går jeg...

Der.

Her, der var ikke grillerne. Nej.

Og der er det, jeg fortsætter lige ud. Og jeg har den her, og så går jeg.

Og så svinger man en lille smule en gang imellem, og du har stadigvæk glædelig inden. Og så kører den ned i hakken. Kom først sammen. Kunne du mærke det? Ja. Lige præcis.

Der kunne jeg mærke det.

Lige præcis. Lige præcis.

Så tager vi den en gang til.

Så bliver jeg stående der. Stop! Kunne du mærke det? Er du usikker?

Vi er ved det nu. Her er den. Den er her. Den der firkant. Det kunne jeg godt.

Sidder den der?

En gang til, så skal den fandme sidde der. Jeg skal have den til at sidde i skabet. Der. Nej. Der var den.

Lige præcis.

Skal jeg lige tage den en gang? Jeg var lidt usikker på, at jeg stoppede før.

Den er godt nok svær. Ja, den er mig også. Så det er derfor, det er meget vigtigt for dig, at du ligesom har den her. Nej, jeg kan ikke med højre hånd. Nej, du skal have åbent. Derfor er det vigtigt, at du ligesom gør den her. Måske skal du prøve at få dig en kugle ned under på de her.

Det må jeg have svært ved at gå med.

Nå, okay. Man kan altså få nogen, der er rigtig gode, som har. Der er lidt mere og lidt krav også. Men den kører herned i den her. Og det er der, lige her. Så kan du mærke, når du gør det her, at det er lidt anden fornemmelse. I forhold til, at vi kommer her.

Der har den den brede.

Ja, og den kan køre herned i den her. Ja. Og så bare en lille snu. Den behøves ikke så meget. Jeg gør lige den her. Kan du høre det der?

Det kan jeg godt.

Så ved jeg, at jeg har ledeligning. Hvis jeg er usikker, så stopper jeg her, og så gør jeg den her.

Det er en anden lyd.

Kan du høre det? Ja. Kan du høre det?

Ja, det kan jeg.

Derfor måske, i stedet for at du bare holder den en gang imellem, sådan lige. Man kan godt holde den, men en gang imellem, sådan lige tager den her. Kan du se det?

Det kan jeg godt se.

Kan du mærke det?

Ja.

Og så kommer man herud, der har du bare.

Der er bare fliser.

Der er asfalt, så ikke?

Når jeg er svag, ja.

Og så gør man det her, og så tænker man, nu er jeg usikker, så gør du det her. Så rammer du kanten. Der er nemlig en kant der. Kommer den her.

Firkanten.

Kan du høre det?

Ja.

Og jeg vil så sige, jeg forstår fandme godt din frustration. Selv jeg, som ser pisse godt, jeg forstår det godt for dig. Det er et helvede med alt det her lort.

Ja, lige det her.

Lige nu, fordi det er efterår, og der bliver ikke ryddet op hernede. Og når der også går ind ad stien her. Det er derfor, jeg siger, at du skal ikke have meget fart på. Du skal sætte tempoet ned, fordi det er der, man bliver usikker. Det er der, man måske føler sig lidt med en ånd, så har du gjort det masser af gange. Så sidder den der. Og så ved du nøjagtigt, hvordan. Men det kræver lidt, det der. Og hver gang vi mødes, og vi kommer herover, så kan vi tage turen.

Og det er også det hele. Det kræver fuld koncentration.

Lige præcis. Og der ligger altså også meget lort her.

Ja, det gør der.

Jeg ved ikke, om det er nødder, eller hvad helvede det er for noget. Det er alt muligt, tror jeg. Men det er mest de der runde. Enten er det nødder, eller hvad hedder det? Katrine?

Ja, det er nok ikke det, jeg kan stande i.

Jo, det er det sgu nok.

Skal vi tage den en gang til?

Ja. Du går op og tager den, jeg står hernede.

Så tager jeg den herfra, ikke?

Jo. Det er også lige det sværeste sted, hvor alt det her lort ligger. Og det er vigtigt, at du har det ene ben på den ledlinje, der du styrer dig. Kunne du mærke det?

Det er fandme godt nok svært.

Jamen det er svært, fordi alt det her lort ligger. Hvis du er meget usikker, så gør vi det en gang til foråret, hvor der er lidt mere rytmeligt.

Ja, skal vi ikke det?

Jo. Og hvis du nu går frem, så har du lavet linjen igen. Lidt til venstre. Kan du mærke det?

Det kan jeg godt.

Så ved man, at man har gået for langt, og så skal man lidt tilbage.

Der er også noget her hele dig. Drejer den, eller hvad gør den her?

Sten drejer en lille smule. Kan du mærke det her alligevel forskellen?

Uh, ved du hvad?

Nej.

Er det som om der starter en bakke her?

Lige præcis. Men det er selve ledlinjen.

Det er som om det også går op ad bakke, ikke?

Jamen det gør det ikke.

Gør det ikke?

Nej. Det gør det ikke.

Går jeg for hurtigt?

Nej, nu har du bare følelsen af din skop, og du sad. Og du behøvede den til at. Og så svinger du den. Så kan du ligesom have den fornemmelse, at nu skal jeg dreje.

Kan du mærke det? Der er den bredere her ved firkanten.

Lige præcis. Og det er derfor, jeg siger, at du skal svinge den.

Og hvis man så går.

Der er ikke en masse lort.

Der er det som om, hele synes jeg, jeg kan mærke, at det går op ad bakke.

Det skal jeg lige prøve. Det gør det ikke, Henrik.

Gør det ikke det?

Nej. Man kan godt se, at alligevel måske en lille smule. En lille bitte smule gør det.

Jeg synes bare, jeg kunne mærke det.

Jamen, det har du nok ret i lidt. En lille smule.

Så det er måske også et kendetegn.

Lige præcis.

Ja, det gør dig.

Jeg hører jer. Så har du den der. Og så er det ligesom, at på en måde bliver den markeret af den her ledlinje. Nu begynder den igen. Så har den den lidt det der med, at den giver en lille mere opsving. Lige her. Lige herovre. Lige her.

Ja.

Og bakker lidt. Lige her. Så kan du ramme den. Lige præcis, ikke?

Ja.

Så er det, at man jogger ud. Og gør man det, så ved man, at man skal lige sådan bare et skridt tilbage, fordi nu er jeg kommet for langt. Og nu skal jeg lige sådan her. Så er jeg på vej ud.

Og så er det til højre.

Lige præcis. Mere venstre. Ja. Du skal altid regne med, at den ligger helt inde i kanten.

Nej, det er rigtigt.

Så svinger den lidt mod venstre. Kunne du mærke det?

Ikke rigtigt, nej. Jeg synes, det er kun bare.

Men stokken følger den alligevel.

Og så kommer bakken ned i gangen her.

Ja, prøv at løbe. Du rammer jo ind i cykelfangeren nu.

Det er en langt bedre måde at holde på. Du knalder ikke fingrene ind i stangen her.

Lige præcis. Er den så småt begyndt at komme på ledlinjen op i hovedet?

Ja, det er den.

Godt.

Jeg har nu venstrefodet faktisk i venstre del af ledelinjen, så man bedre kan følge sporet. Så kan man også høre, når det store træ kommer tæt på en. Og det er der. Så omkring 45 skridt skal du gå fra det store træ, står lige til venstre. Så er jeg på firkanten, går en kvart omgang mod højre, og så rammer jeg ledlinjen her i venstre side af vejen. Følger svinget mod venstre, hvor man følger ledelinjen og har stokken i sporet. Man skal faktisk have foden stort set inde ved græskanten. Den skal man så tage højre om, når man skal ned mod bussen. Man har firkanten her, drejer til venstre, og en firkant her, og der der var ringen. Skal jeg så gå tilbage?

Så går du tilbage.

Det er jo fanden så meget koncentration, du forlanger.

Ja, det er det. Skal jeg ind med skærer?

Det er da kun for sjovt, det her.

Ja, det vil jeg godt.

Først ny måde.

Det er fedt, du har den inden fod på, for så følger du også det, at den svinger lidt.

Ja.

En lille smule. Og det er der, du skal passe på, at man ikke har... For meget folk, fordi så har du meget med at dreje ud, enten til højre eller venstre, og så kan du ikke styre det. Jeg klikker mig lige. Hold. Kom bare. Vi skal ikke love, at vi har set nok. Sådan. Og pigerne, de kom ind på skolen.

Nå, gjorde de det?

Ja.

Der var den.

Lige hvor den er.

Den første.

Ja, og så kan du mærke, at nu har du ikke noget overhovedet. Nej. Så har du den lige frem.

Så har jeg lige frem, ja.

Kan du mærke, at du ramte den?

Der ramte jeg firkanten. Ja, og så skal jeg til venstre.

Lige præcis.

Det er store krav, der stilles til en.

Ja, men når du sidder på ryggraden, så gør man det uden at tænke.

Først ny rute, og så ny stokketeknik.

Ja.

Den tager vi lige en gang til. Så skal jeg også snart have fyldt benzin på sendevognen. Jeg har lige højre side af buskuret her. Når man står med ryggen mod det, så siger jeg en, faktisk to skridt, og så går det lidt op ad bakke. Så har man cykelfangeren på sin højre hånd. Følg ledelinjen med stokken i sporet. Hold dig lidt mod højre. Den svinger nemlig lidt, og den svinger lidt mere mod højre. Der er busk ind til højre, varmer. Og så er det gået ned ad bakke, og her kommer firkanten. En, to, derved græskanten drejer du en kvart omgang mod venstre. Det vil sige 90 grader. Følger græskanten, og så får du direkte fat i ledelinjen med det samme. Men det er rigtigt nok, Helle. Der stod fiskeren der. Tror du ikke også, når man går med stokken på den her måde, at man så kan undgå. Og ramle ind i flere forhindringer.

Jo, også det der med, at man bare svinger lidt elegant med selve håndledet. Ikke med armen, men kun med håndledet. Så har du styringen.

Ja, for jeg har før gjort sådan her, ikke?

Jo, og det er forkert. Det er forkert. Der har du for stor udsving. Det skal være småt. Så får vi lige en kant der, fordi det var. Det er samlingen på dem. Det kan man ikke lave om på.

Ser det bedre ud af her?

Lige præcis. Du har styring med, hvad du gør og hvor du er.

Jeg skal lige have det ind i fingrene. Der, hvor samlingerne også er, og hvor den glider.

Det er fordi, de har lagt stødvise på. Ja. Et stykke ad gangen jo. Der kommer også en samling her. Et vold lige her. Nu kan jeg se, hvor den er samlet.

Hvordan kan du det?

Nu kan jeg se, fordi der er en revn. Og så er der lidt græs. Kunne du mærke det, du kunne jogge over græsset? Det er der, hvor samlingen er. Og der er en til der.

Åh ja, det er rigtigt. Der kunne jeg godt mærke det.

Vi har lavet det så godt som muligt. Kan du mærke, at det er noget helt andet? Jeg synes, der ligger ikke alt det lort.

Nej, det er meget nemmere det her.

Det er jo det, folk gider rydde op med. Og ved at stå på højre halvbur, når der er færdige lortelæmser der, man gider ikke.

Ja, hvem hører det under?

Ja, det ved jeg ikke. Vil du prøve at spørge dem, Grin?

Ja.

Og hvad nysgerrig. Kommer resten?

Ja, det gjorde den.

Når man har fået placeret den rest der, så ved man, at man næsten er vej til hjemme. Der kom kanten. Kunne du mærke forskellen?

Der var kanten.

Det er rigtigt.

Nu snyder jeg også hele, for jeg kunne høre folk.

Ja, ja, det ved jeg godt.

Og der er også, hvis du går for langsomt, så mærker du græsset.

Længere til højre.

Ja.

Sådan. Det er også fint nok, at man får lidt hjælp.

Der var ledelinjen igen.

Lige præcis. Og så laver den svinget. Sådan. Og så.

Der var firkanten. Så tager jeg lige igen. Når du kan høre køleanlægget på Fusangcentret. Så flyt venstrefod ud på højre kant af ledelinjen og gå stille og roligt med stokken ude ved græskanten. For det er herude, at firkanten ligger. Så man har altså venstrefod. Og så kan man langsomt følge græskanten med stokken i højre side. Og her er firkanten, og her vender man så en kvart omgang mod højre og går lige frem ind over. Vejen, og så rammer man ledelinjen, der går op mod hovedindgangen langs huset. Her er ledelinjen, hvor vi har huset på højre side. Man går ind langs huset. Har ledelinjen under fødderne, stokken i sporet. Her kommer noget grus. Går ind langs huset. Der følger ledelinjen her. Og så rammer man firkanten lige foran hovedindgangen.

Går det godt?

Ja.

Fedt! Sådan! Så skal vi tilbage. Ja! Vi har været ude og lave mobilitet. Nå, ja. Det er jo også godt nok. Jamen, det er fordi, vi skal lige finde ud af med den her ledelinje, hvordan man. Find ud af, hvornår man skal dreje dem ved de her firkanter. Nå ja, ja. Og det er lidt svært med alt det lort. Ja. Det er ikke så slemt, jeg er sene, men min mand er svagscene.

Nå, han er svagscene.

Ja.

Og så skulle jeg lige indøve en ny måde at bruge stok på.

Nå ja, ja. Henrik kan nemlig ingenting tænke.

Nej, og har aldrig kunnet.

Nej, du har aldrig kunnet. Du er nødt til at finde ud af, fordi der er forskel på den her ledelinje og de her firkanter. Ja, man ligger tusindvis af møg her, når man tager bussen derned, så man skal lige have den her koncentration.

Du har været med på en beskrivelseskortur fra hovedindgangen på Fuglsangcentret til det gratis bybus 8-stopsted ved Søndermarksvej i Fredericia og retur til centret. Forårs gik Henrik Olsen, der er helt blind. Han blev undervejs instrueret af Helle Jensen, som er svagseende. Optagelsen og redigeringen er foretaget af Henrik Olsen.